TILMELD DIG ALLEREDE NU TIL EFTERÅRETS EVENTS & HOLD 

EFTERÅRSPROGRAM PÅ VEJ...


Har du brug for at integrere yoga som en fast del af din hverdag? I sensommeren starter jeg nye hold og events.

Allerede nu kan du tilmelde dig faste hold & særlige events som jeg afholder i samarbejde med FOF, AOF, DOF Yogaskolen i Nyborg og Bhakti yoga i Svendborg.


Hvorfor HERO-forløb?

Skab nye refleksions-rum 

HERO forløb er praksisnære

HERO-forløb skræddersyes så de matcher ind i netop din kontekst. Med basis bl.a. i viden om meditation, åndedræt og nervesystemet kan alle lære at få bedre kontakt til sig selv. Jeg arbejder både med fysiske bevægelser, meditation, intuitiv skrivning og coachende/vejledende samtaler.

Har du f.eks. ADHD, Autisme, stress, angst eller andre udfordringer tæt på livet? HERO-forløb giver dig redskaber til at forstå og bedre håndtere det der kan opleves udfordrende.


Tro på at du er en helt...

Navnet HERO rummer flere betydninger. For det første betyder det direkte oversat fra engelsk "helt". 

For mig handler det om, at vi alle får blik for, at vi hver især rummer mange fantastiske kvaliteter og derfor er HERO først og fremmest et positivt signal om at vække helten i dig selv, uanset om du henvender dig til mig som privatperson eller professionel. 

Denne rejse kan gå gennem både fysiske bevægelser/stræk og terapeutisk coachende skriveforløb og samtaler. 





Find RO HER med HERO

Bogstavkombinationen HERO gemmer også på to centrale danske ord: HER og RO – og det er netop vores retning; 

Sammen skaber vi rum til at "sætte parantes om omverdens påtrængenhed".

Vi finder ind i nuet og tager afsæt lige netop HER hvor vi knækker koden til at finde den RO som kan være så svær at nå frem til i dagligdagen.





Sammen skaber vi noget unikt!

HERO-forløb er til unge & voksne der har behov for undervisning, samtaler og pædagogiske refleksions- og meditationsrum. 

Du kan bestille yoga - og meditationsevents, workshops, sparringsforløb, holdundervisning og skriveforløb til selvudvikling. 

HERO-forløb skræddersyes til dit behov og miljø. Vi frembringer nærvær, målrettede gearskift og anvender værktøjer til at mærke kroppens signaler. Dette gælder både unge, voksne, og f.eks. pædagogisk fagpersonale.


"At have travlt" skrives på japansk med tegnet "at miste hjertet". Hvis man i sin travlhed haster afsted gennem dagligdagen, ender man med at overse de vigtige ting i livet. Netop dér er det vigtigt at spørge sig selv; "Hvad er formålet?"                                           (Daisaku Ikeda)


Line Skovbjerg Ditzel

HERO's stifter - privatpraktiserende specialpædagogisk underviser, coach, yoga og meditations-lærer.

Gennem mit arbejde indenfor den specialpædagogiske verden er det blevet tydeligt, at alle mennesker, uanset køn, alder og med eller uden en eller flere diagnoser, har gavn af at blive mødt af medmennesker der bestræber sig på at lytte, forstå og hjælpe på måder der både anerkender og inspirerer den enkelte.

Det er sundt at blive mindet om koblinger mellem krop og sind. Vejen til mental trivsel går gennem kroppen med øvelse i at give sig tid og mulighed for at lytte til dens signaler og at blive stillet de rette spørgsmål til refleksion gennem bl.a. skrivning.

Faste ugentlige hold (FOF & AOF)

Også dette efterår har jeg hold mandage og onsdage. Vi arbejder med at få vores livsenergi i flow.

Når livsenergi stagnerer er det tegn på en fastlåsthed i vores liv – det kan både være fysisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Man kan opleve at man sidder fast i de samme mønstre og har måske overbekymringer.

Yoga får livsenergien til at flyde frit, så krop og sind er i balance.

HATHA YOGA - skab balance mellem krop og sind

Mandage kl. 10-11.30 - HOLDSTART 31/8

Lokation: FOF's lokaler, Vindegade 72, Odense C

Hatha Yoga hjælper dig med at skabe balance og velvære, både i krop og sind. Undervisningen begynder hver gang med en indledende meditation, der giver dig tid til at lande i din egen krop og finde ind til dit åndedræt. De fysiske øvelser har fokus på balance, udstræk og styrke og på at skabe ro og nærvær gennem koordination af åndedræt og bevægelse. Vi laver også små opvarmningsserier (typisk variationer af solhilsen) og afrunder sessionen med en afspænding. Denne yoga-session er for alle uanset smidighed, kropsstørrelse og alder.


Yoga ved dagens afslutning

Onsdage kl. 17.00-18.30 - HOLDSTART 23/9

Lokation: FOF's lokaler, Vindegade 72, Odense C

Når mørket sænker sig og naturen går i dvale, inviteres du til at finde indre ro og balance gennem en unik symfoni af elementer fra Hatha og Yin yoga.

Hvad kan du forvente?

Denne aftenyoga er skabt til at hjælpe dig med at geare ned fra dagens gøremål. Gennem enkelte styrkende øvelser, blide, velgørende bevægelser samt længere meditative stræk, får du mulighed for at slippe spændinger og finde tilbage til din kerne.

Den optimale mulighed for at du kan arbejde med at opnå:

• Et beroliget nervesystem og en oplevelse af stress-reduktion

• Forbedret søvnkvalitet

• Dyb afslapning i både krop og sind

• Veje til at mærke indre ro i de mørke måneder

En perfekt mulighed i en fyldt hverdag, hvor efterår og vinter kalder på ekstra pleje og omsorg for dig selv. Pladserne er begrænsede for at sikre en personlig oplevelse - Så tilmeld dig snart.

Kom og vær med – og din krop og dit sind vil takke dig.


Traumerelateret yoga

Onsdage kl. 10.30-11.30 (løbende optag)

HOLDSTART 2/9

Lokation: God Fysioterapi, Vestergade 39, 2.sal, Odense C


Bærer du rundt på traumatiske oplevelser der har sat hukommelsesspor i både din bevidsthed og i din krop? Så brug din mandag eftermiddag på dig selv!

Denne yoga session er for dig der har brug for at finde vej til dig selv og være til stede i din krop, uden at de traumerelaterede hændelser genopstår. Ved at arbejde nænsomt med særlige fysiske bevægelser, inspireret fra udvalgte yogaformer, er det muligt for dig at støtte dig selv i din proces med at behandle konsekvenser af belastningsreaktioner og traumer.

Den traumerelaterede tilgang kredser om temaer der er centrale for mental trivsel hvor traumatiske oplevelser kan gøre det svært for mennesker at finde fornemmelse af, at vi selv kan træffe valg og mærke nuet. Sessionen er baseret på de fire essentielle trivselsfaktorer:

  • Vores evne til at været i nuet
  • Vores viden om at vi har valg
  • Vores evne til at foretage effektive handlinger
  • Vores fornemmelse af en egen indre rytme (agens)

Yogaklassen kan beskrives som undervisning i at mærke og etablere en dybere fornemmelse af din krop. Her handler det mindre om at få formerne korrekte, men mere at kultivere en fornemmelse af tryghed gennem dine valg undervejs i sessionen.

"For at ændre sig, skal mennesker blive bevidste om deres fornemmelser og måden, deres kroppe interagerer med verden omkring dem." Bessel van der Kolk

Hatha yoga

Onsdage kl. 8.30-10.00 (løbende optag)

HOLDSTART 2/9

Lokation: God Fysioterapi, Vestergade 39, 2.sal, Odense C

Har du brug for at vedligeholde din yoga-praksis? Er du nysgerrig efter at arbejde med balance i krop og sind?

På dette hold vil du erfare, hvordan du kan reducere spændinger, tankemylder og få styrket dit fokus og fornemmelsen af din egen krop.

Du bliver guidet gennem en indledende meditativ seance efterfulgt af blide yoga-stillinger, hvor vi arbejder med grounding og energi. Både de fysiske øvelser og de meditative guidninger fungerer som en slags vejvisere, hvor vi lærer at få øje på og arbejde med vores opmærksomhed.
Du vil blive guidet ind i det yogiske åndedræt og seancen afrundes altid med en afspænding/savasana.
Det er af fundamental vigtighed for vores trivsel at øve os i at sanse og mærke kroppens reaktioner ved både ro, bevægelser og stræk. Seancen bygger primært på elementer fra Klassisk Hatha og med et strejf af Sanselig Yin og mindfulness.

Book en workshop - Vælg DIT tema

-skræddersyet yoga-session med intuitiv skrivning

Foreslået varighed: minimum 2 timer

F.eks. Forårstema: Tid til at skabe og åbne op

Vær med til at give din krop og dit sind en forårsrengøring med både fysiske yogabevægelser og intuitivt skrivearbejde. Foråret er en tid karakteriseret ved spiring og vækst. Find ind til dine muligheder og potentialer i denne dybdegående og livgivende workshop, hvor vi sammen fejrer foråret.

Vi arbejder med revitalisering og overgangen fra en yin-årstid (efterår/vinter) til den mere yang-prægede årstid (forår/sommer.)

Workshoppen indledes med en hatha-praksis, hvor hele kroppen vækkes. Vi får bevæget os og renset luftvejene så der åbnes op for plads til ny frisk energi.

Derefter begyndes rejsen efter din dharmakode gennem intuitive skriveprocesser. Dharma står for din livsopgave/dit livs dybe formål. Den hænger sammen med grundfølelsen af dig selv og kommer til udtryk som en sætning der erklærer din sjæls livsformål. Vores Dharmakode er et anker, som hjælper os til at forblive den sande version af os selv. Den skubber os i retning af det mest meningsfulde liv. Dharmakoden kan bruges som guide, når større livsbeslutninger skal tages. Arbejdet tager afsæt i, hvor du er nu.

Workshoppen kan f.eks. rundes af med en kort yin-praksis der hilser foråret velkommen efterfulgt af en yoga nidra-meditation.